Velkommen til et fragmenteret, voksende og levende univers af digte – et sted, hvor selvet opløses og genskabes i dråber af sprog og sansning.
Indholdet her kredser om eksistensens flygtighed, om splittelsen mellem krop og sind, om tab, transformation og den konstante udveksling mellem det indre og ydre. De er ekkoer af drømme og virkelighed, af identitet, der spalter sig og samler sig igen.
Jeg skriver i dis – dér, hvor intet sker på én gang. Hvor fortid og nutid smelter sammen i et vakuum af hukommelse, teknologi, krop og illusion. Mine ord bevæger sig i cyklusser omkring det menneskelige: vores længsler, vores skygger, vores forsøg på at skrælle lagene af ind til kernen – at skabe selvet.
De er en åben cyklus, hvor nye lag kan opstå – en spejling af det uafsluttede, det ufærdige, det, der hele tiden er i bevægelse.
"Selverne bærer mig" – og måske også dig, hvis du træder ind i dette univers.
